Små hunderacer lever ofte betydeligt længere end store. Nu har forskere fundet et muligt biologisk spor, som kan være med til at forklare hvorfor.

I en omfattende undersøgelse af 1.640 DNA-methyleringsprofiler fra 894 hunde fra omkring 120 racer har forskere fra blandt andet Arizona State University undersøgt de kemiske markeringer på hundenes DNA. Resultaterne, offentliggjort i Science og omtalt af Nature den 8. oktober, peger på en forbindelse mellem kropsstørrelse, biologisk aldring og bestemte dele af arvemassen, som kan kopiere og flytte sig selv.

Disse DNA-sekvenser kaldes transposoner eller populært springende gener. De udgør en betydelig del af pattedyrs arvemasse og er normalt underlagt biologiske kontrolmekanismer, som begrænser deres aktivitet.

En vigtig del af denne kontrol er DNA-methylering. Her fæstnes små kemiske grupper til DNA'et og påvirker, hvordan bestemte områder af arvemassen fungerer, uden at ændre selve DNA-sekvensen. Det indgår i det, forskerne kalder epigenomet.

Med alderen forandres disse kemiske markeringer. Forskerne fandt, at mere end 40 procent af de undersøgte områder med en bestemt type springende gener, kaldet LINE1, mistede methylering i forbindelse med aldring.

Men ændringerne skete ikke lige hurtigt hos alle hunde.

Hos de allerstørste racer faldt LINE1-methyleringen gennemsnitligt omkring 35 procent hurtigere om året end hos små racer. Det er en markant forskel, som passer med den velkendte tendens til, at større hunde har kortere levetid og oftere rammes af aldersrelaterede sygdomme.

Det interessante er, hvad denne ændring kan betyde. Når kontrollen med springende DNA-sekvenser svækkes, kan nogle af dem potentielt blive mere aktive. Det kan skabe ustabilitet i arvemassen og påvirke cellernes funktion.

Forskerne har dog ikke dokumenteret, at øget aktivitet af springende gener er årsagen til de store hundes hurtigere aldring. Forandringerne kan også være en konsekvens af aldringsprocessen eller indgå i et mere komplekst samspil med andre biologiske mekanismer.

Alligevel giver undersøgelsen et usædvanligt indblik i aldringens natur. Hos mange forskellige dyrearter lever de største dyr typisk længere end de mindste. Men inden for samme art kan sammenhængen være omvendt, som den er hos hunde.

Hundens enorme variation i størrelse og levetid gør derfor arten særligt interessant for forskere, der vil forstå, hvorfor organismer ældes med forskellig hastighed.

Hvis epigenetisk kontrol med springende gener viser sig at spille en aktiv rolle i aldringen, kan det på længere sigt få betydning langt ud over hunde. De samme grundlæggende mekanismer findes også hos mennesker.

Det er endnu ikke en vej til at forlænge livet. Men måske er det en ny brik i forståelsen af, hvorfor biologisk aldring ikke forløber ens hos alle.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, offentliggjort torsdag.

Udgifterne steg med 41 milliarder kroner sammenlignet med 2024, svarende til omkring fem procent i løbende priser.

Beløbet er betydeligt, men det er vigtigt at forstå, hvad statistikken faktisk måler. Der er ikke alene tale om penge, som staten udbetaler til borgere gennem pensioner, dagpenge og andre ydelser.

Opgørelsen omfatter også tjenester, som stilles til rådighed for borgerne, eksempelvis behandling i sundhedsvæsenet, pleje og forskellige sociale tilbud. Desuden indgår visse kollektive private ordninger. Tallet kan derfor ikke uden videre sidestilles med statens udgifter eller med kontante overførsler.

Den største enkeltkategori er alderdom. Her blev der brugt 339 milliarder kroner i 2025, svarende til 37 procent af de samlede sociale udgifter. Alene denne kategori steg med 17 milliarder kroner på et år.

En væsentlig forklaring er udviklingen i folkepensionen, hvor både antallet af modtagere og den årlige regulering påvirker de samlede udgifter.

Tallene fortæller dermed også en historie om Danmarks befolkning og velfærdssystemets sammensætning. Når flere bliver ældre, og ydelser reguleres, kan udgifterne stige, uden at det nødvendigvis betyder, at den enkelte borger modtager væsentligt mere hjælp.

Opgørelsen viser en udvikling i udgifterne, men giver ikke i sig selv svar på, om velfærden er blevet bedre, mere effektiv eller mere tilgængelig.

Samtidig beskriver han de diplomatiske samtaler med Iran som produktive.

Udmeldingen er en ny udvikling i konflikten, der gennem flere måneder har påvirket sikkerheden omkring Den Persiske Golf og transporten af olie gennem Hormuzstrædet.

Det er også en fortsættelse af en sag, som Nyhedsro tidligere har fulgt. I slutningen af september afviste Trump et iransk forslag om at genåbne Hormuzstrædet efter en konkret tidsplan. På det tidspunkt var det uklart, om forhandlingerne kunne fortsætte på ændrede vilkår.

De nye udtalelser tyder på, at den diplomatiske kontakt består. Det betyder dog ikke, at parterne er blevet enige om de spørgsmål, som ligger bag konflikten.

USA ønsker fortsat betydelige begrænsninger af Irans atomprogram. Iran har omvendt afvist krav om helt at opgive uranberigelse og overdrage landets beholdning af beriget uran.

Samtidig har de internationale energimarkeder reageret på både militære trusler og muligheden for fremskridt. Fredag morgen faldt olieprisen efter Trumps udmelding, men Brent-olie blev stadig handlet over 100 dollar pr. tønde.

Det illustrerer, hvor lidt der skal til for at påvirke forventningerne i et marked, hvor store mængder af verdens olie normalt passerer gennem et snævert farvand.

Trumps udmelding kan skabe et midlertidigt rum for diplomati. En varig løsning kræver imidlertid noget andet end blot en pause i nye amerikanske angreb: en aftale, som begge parter faktisk accepterer, og som kan omsættes til større sikkerhed for skibsfarten.

Pengene skal blandt andet gå til droner, antidronesystemer, ammunition og missiler fremstillet af ukrainske virksomheder.

Udbetalingen er en del af EU's større låneordning på op til 90 milliarder euro til Ukraine i 2026 og 2027.

Ordningen er bygget op omkring to hovedformål. Omkring 60 milliarder euro er tiltænkt forsvar og militær produktionskapacitet, mens 30 milliarder euro skal bidrage til blandt andet statsbudgettet og fortsat drift af offentlige tjenester.

Det særlige ved den nye udbetaling er, at pengene skal styrke produktionen i Ukraine frem for alene at finansiere indkøb af eksisterende våben fra andre lande.

Krigen har vist, hvor afgørende det er hurtigt at kunne producere, reparere og tilpasse militært udstyr. Især udviklingen af droner og systemer, der kan bekæmpe dem, har ændret forholdet mellem produktionskapacitet og militær effekt.

EU's støtte kan derfor betragtes som en investering i Ukraines industrielle evne til at opretholde sit forsvar over tid.

På længere sigt kan den også få betydning for forbindelsen mellem Ukraines forsvarsindustri og europæiske producenter, som i stigende grad samarbejder om teknologier, forsyningskæder og fremtidig kapacitet.

Udbetalingen er imidlertid ikke det samme som leverede våbensystemer. Hvor hurtigt støtten bliver omsat til færdigt udstyr, afhænger blandt andet af produktionsforhold, materialer og sikkerheden omkring fabrikkerne.

Signalet, der har betegnelsen FRB 20240304B, blev opfanget den 4. marts 2024 med MeerKAT-radioteleskopet i Sydafrika. Ved hjælp af observationer fra James Webb-rumteleskopet har forskere siden identificeret den galakse, som signalet stammer fra. Resultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet Science den 8. oktober 2026.

Radiobølgerne har været undervejs i mere end 10 milliarder år. Det betyder, at signalet blev udsendt, da universet var langt yngre end i dag – omkring tre milliarder år gammelt.

Hurtige radioglimt har længe været et astronomisk mysterium. De varer typisk kun millisekunder, men kan i den korte tid frigive enorme mængder energi.

En af de førende forklaringer er, at mange af signalerne kommer fra magnetarer, en særlig type neutronstjerne med usædvanligt kraftige magnetfelter. Det er dog endnu ikke fastslået, at alle hurtige radioglimt har samme oprindelse.

Det mest interessante ved den nye opdagelse er ikke kun afstanden.

Når radiobølger bevæger sig gennem rummet, påvirkes de af elektrisk ladede partikler mellem galakserne. Ved at analysere, hvordan forskellige radiofrekvenser ankommer forskudt, kan forskere undersøge stof, som ellers er vanskeligt at se direkte.

Signalerne fungerer dermed som sonder gennem universet. Jo fjernere deres oprindelse er, desto længere tilbage i den kosmiske historie kan de hjælpe astronomerne med at undersøge stoffets fordeling.

Opdagelsen giver forskerne endnu et redskab til at forstå, hvordan det tidlige univers udviklede sig, og hvordan galakserne og stoffet mellem dem blev fordelt.