Dansk efterretningstjeneste vurderer nu, at Rusland har gennemført sabotageaktiviteter rettet mod danske forsvarsvirksomheder, der leverer materiel til Ukraine. Ifølge en dansk efterretningsrepræsentant er fokus i stigende grad flyttet fra bred forstyrrelse af samfundet til virksomheder, hvis produktion kan have direkte betydning på slagmarken.

Metoden er samtidig bemærkelsesværdig.

Russiske aktører bruger ifølge de danske oplysninger ofte personer uden traditionel efterretningsbaggrund – blandt andet socialt udsatte og kriminelle, der bliver rekrutteret gennem sociale medier til opgaver som overvågning, fotografering og i nogle tilfælde sabotage. Det gør operationerne billige og giver Rusland afstand til de personer, der udfører dem.

Den russiske ambassade i København afviser de danske anklager.

Men de danske tjenester peger blandt andet på, at det russiske forsvarsministerium tidligere i år offentliggjorde en liste over europæiske droneproducenter, der leverer til Ukraine. Danske virksomheder stod også på listen.

Det interessante er skiftet i logikken.

Hybridangreb har tidligere ofte handlet om at skabe usikkerhed, forstyrre infrastruktur eller påvirke den politiske debat. Når virksomheder, der producerer våben eller militær teknologi, bliver direkte mål, bliver grænsen mellem sabotage og traditionel krigsførelse smallere.

Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser samtidig, at profilen på dem, der får diagnoserne, har ændret sig.

Forskerne fulgte mere end 71.000 børn og unge, der fik en ADHD- eller autismediagnose mellem 2012 og 2022, og sammenlignede dem med 713.000 jævnaldrende uden diagnose. De undersøgte 19 faktorer, blandt andet familiens økonomi, forældrenes uddannelse og forhold omkring fødslen.

For ti år siden var en række sociale og familiemæssige faktorer langt tydeligere forbundet med at få en diagnose.

Et eksempel er moderens uddannelse. I 2012–13 havde børn af kortuddannede mødre omkring 60 procent højere sandsynlighed for senere at få en ADHD- eller autismediagnose. I 2020–22 var forskellen faldet til omkring 35 procent. Samme udvikling blev set for blandt andet indkomst og forældrenes samliv.

Det betyder ikke, at diagnoserne er blevet “forkerte”.

Forskerne peger i stedet på, at den gruppe, der diagnosticeres, i stigende grad ligner den brede børnebefolkning. En mulig forklaring er større opmærksomhed og bedre adgang til udredning, så børn med mindre klassiske risikoprofiler også bliver opdaget. Studiet kan dog ikke afgøre præcist, hvor meget de enkelte forklaringer betyder.

Ændringen var tydeligst ved ADHD og blandt unge, der først får diagnosen i teenageårene.

Nu ændrer finansieringen karakter.

Store teknologivirksomheder søger i stigende grad tocifrede milliardbeløb i lån og obligationer for at finansiere AI-infrastruktur. Broadcom arbejder ifølge markedsoplysninger på finansiering omkring 50 milliarder dollar, mens SpaceX skal være på vej mod omkring 40 milliarder dollar i obligations- og lånefinansiering til køb af blandt andet Nvidia-chips.

Det sker samtidig med, at stater selv låner enorme beløb.

Dermed konkurrerer AI-selskaber og regeringer i stigende grad om de samme investorer på obligationsmarkederne. Det er en af forklaringerne på, at de lange renter ligger omkring niveauer, som ikke er set i årtier.

Forskellen mellem kontanter og gæld er vigtig.

Hvis et selskab bruger egne penge på et datacenter, kan investeringen vise sig dårlig uden nødvendigvis at true selskabets finansiering. Gæld skal derimod betales tilbage på bestemte tidspunkter – også hvis indtægterne fra AI ikke udvikler sig som forventet.

Samtidig er forbindelserne mellem virksomhederne blevet tætte. Chipproducenter kan finansiere de kunder, der samtidig køber deres chips, og infrastrukturselskaber indgår store langsigtede aftaler med AI-laboratorier. Broadcom har eksempelvis forpligtet sig til at kunne finansiere Anthropic med op til 42 milliarder dollar som del af et langt større infrastruktursamarbejde.

Det betyder ikke, at AI-boomet nødvendigvis er en boble. Men finansieringsformen ændrer risikobilledet.

USA's udenrigsministerium kontaktede ifølge Reuters flere allierede og opfordrede dem til at reducere eller droppe deres deltagelse i en konference arrangeret af EU DisinfoLab i Bruxelles.

Baggrunden var især et panel med titlen “USA as a FIMI threat: acknowledge, adapt, push back”. FIMI står for Foreign Information Manipulation and Interference.

Panelet lagde altså op til at diskutere, om amerikanske aktiviteter selv kan betragtes som udenlandsk informationspåvirkning i Europa.

Det amerikanske udenrigsministerium protesterede mod den framing og argumenterede for, at det underminerer samarbejdet mellem USA og Europa mod egentlig fremmed påvirkning. Efter de amerikanske henvendelser reducerede Canada og Litauen deres involvering, mens EU's udenrigstjeneste også forsvandt fra listen over støtter. Frankrig blev stående som central offentlig støtte.

Sagen er interessant, fordi den viser et voksende problem i kampen mod påvirkningsoperationer.

Der er bred enighed om, at stater forsøger at manipulere andre landes informationsmiljøer. Men hvis institutioner også begynder at behandle politisk kommunikation fra nære allierede som potentiel “informationsmanipulation”, bliver grænsen mellem sikkerhedspolitik og legitim politisk uenighed vanskeligere at trække.

Bakterien hedder Bacteroides uniformis.

I et nyt studie fandt forskerne, at personer med hjerte-kar-sygdom ofte havde mindre af bakterien end raske kontrolpersoner. Da forskerne gav bakterien til mus med åreforkalkning, blev plakaflejringerne i hovedpulsåren reduceret med omkring en tredjedel.

Forskerne fandt derefter frem til det stof, der så ud til at drive effekten: pentadecansyre.

Da stoffet blev givet direkte til musene, blev plakmængden reduceret med omtrent halvdelen. Mekanismen er særlig interessant, fordi stoffet hæmmer det samme centrale leverenzym i kolesterolproduktionen, som også rammes af statiner. Det fik leveren til at danne flere LDL-receptorer og dermed fjerne mere kolesterol fra blodet.

Forskerne fandt også tegn hos mennesker, der passer med mekanismen: personer med høje niveauer af fedtstoffer i blodet havde lavere koncentrationer af pentadecansyre, og mennesker med hjertesygdom havde færre bakteriegener knyttet til produktionen af stoffet.

Men forsøget dokumenterer endnu ikke en behandling af mennesker.

At et molekyle virker i mus og findes i menneskets mikrobiom er et vigtigt biologisk spor – ikke det samme som dokumentation for, at et bakterietilskud kan erstatte statiner.

Ligesom en højre og en venstre hånd er spejlbilleder af hinanden, findes mange organiske molekyler i to spejlvendte former – et fænomen kaldet kiralitet.

Men livet har et mærkeligt særpræg: biologien vælger næsten altid kun den ene version.

Aminosyrer er eksempelvis overvejende “venstrehåndede”, mens DNA's struktur er højrehåndet. Hvorfor kemi på den tidlige Jord kunne udvikle så stærk en ensidighed, har været et spørgsmål i mere end et århundrede.

Årets Nobelpris i kemi går til Henri Kagan og Kenso Soai for arbejde, der viste, hvordan en meget lille asymmetri kan blive selvforstærkende.

Kagan viste i 1980'erne, at en beskeden forskel i et kiralt katalysatorsystem kan blive forstærket gennem en kemisk reaktion. Soai demonstrerede senere en endnu mere slående mekanisme: produktet fra en reaktion kunne selv fungere som katalysator for dannelsen af mere af den samme spejlvendte variant.

I et klassisk forsøg kunne en begyndende forskel på blot 2 procent ende med en overvægt på omkring 87 procent af den ene molekyleform.

Det betyder ikke, at forskerne dermed har bevist præcis, hvordan livets molekylære ensidighed opstod på Jorden. Soai-reaktionen kræver blandt andet betingelser, som ikke nødvendigvis fandtes i det tidlige jordmiljø.

Men den viser en fysisk-kemisk mekanisme, hvor en næsten tilfældig lille ubalance kan vokse til næsten total dominans.