Indkøbet omfatter 153 tog til mere end 10 milliarder kroner. Problemet er ikke blot, at leveringen er blevet forsinket. Ifølge Rigsrevisionens undersøgelse findes der aktuelt ikke engang en godkendt samlet tidsplan, der afspejler den seneste aftale med leverandøren.

DSB har samtidig kun gennemgået tidsplanerne detaljeret for de første fem tog – ikke for den efterfølgende serieproduktion. Dermed hviler planerne for at udfase de nuværende tog og indfase IC5 på et usikkert grundlag.

Forsinkelsen har allerede en betydelig økonomisk konsekvens. Statsrevisorerne opgør direkte ekstraudgifter til omkring 1,4 milliarder kroner, blandt andet til levetidsforlængelse af IC4-togene og leje af andre tog. Hertil kommer omkring 2,2 milliarder kroner i mistede besparelser.

En særlig del af kritikken handler om yderligere 50 tog. Transportministeriets egne beregninger viste ifølge Statsrevisorerne behov for 17 ekstra tog, men Finansudvalget blev bedt om at godkende 50. Samtidig blev Folketinget ikke informeret om, at leverandørens ønske om forudbetaling på grund af likviditetsproblemer indgik i baggrunden for købet.

Det gør historien større end almindelig forsinkelse af et transportprojekt. Når de nye tog ikke ankommer, skal de gamle holdes kørende længere, og det øger både omkostningerne og risikoen for aflysninger og ustabil drift.

Det er 4,1 procent flere end i august. Men den mest markante ændring ligger ikke i antallet af virksomheder – den ligger i antallet af arbejdspladser, der forsvandt.

Konkurserne kostede 916 fuldtidsjob i september. Det er 164,7 procent flere end måneden før.

Stigningen ser dramatisk ud, men august var samtidig usædvanlig: antallet af tabte job ved konkurser var da det laveste i fem år. Derfor bør én måned ikke læses som begyndelsen på en bred konkursbølge.

Ser man på hele tredje kvartal, bliver billedet mere roligt. Antallet af konkurser blandt aktive virksomheder var faktisk 6,2 procent lavere end i andet kvartal, mens antallet af tabte job var 22,7 procent lavere.

Tallene viser også en tydelig brancheforskel. Bygge- og anlægsvirksomheder udgør den største andel af konkurserne i fire af fem regioner. I Region Sjælland står branchen for omkring 32 procent. I Region Hovedstaden er rådgivning og forretningsservice derimod den største gruppe.

Det er derfor værd at holde to tanker samtidig: september blev en hård måned for de ansatte i de virksomheder, der gik ned, men kvartalstallene viser endnu ikke en generel kraftig forværring.

USA's vicepræsident J.D. Vance siger nu direkte, at Iran skal reducere sin kapacitet til at berige uran markant, hvis krigen skal afsluttes. USA vil ifølge Vance ikke nøjes med iranske løfter om ikke at udvikle atomvåben, men kræver konkrete ændringer i kapaciteten.

Det er en vigtig udvikling i den sag, Nyhedsro har fulgt siden slutningen af september. Vores arkiv har stående Hormuz-forløbet som en åben sag, fordi Qatar fortsat har forsøgt at få USA og Iran til at finde en rækkefølge for genåbning af strædet og øvrige indrømmelser.

Iran har samtidig sagt, at Hormuzstrædet ikke bliver genåbnet, før syv betingelser fra en tidligere aftale er opfyldt. Teheran har fastholdt, at diskussionen om Hormuz handler om maritim sikkerhed og afviser den amerikanske kobling mellem genåbningen og nye atomindrømmelser.

Dermed står parterne ikke kun langt fra hinanden på substansen. De er også uenige om, hvad der overhovedet forhandles om.

Den fastlåste situation påvirker allerede verdensøkonomien. Iransk olieeksport er faldet kraftigt under den amerikanske blokade, mens kinesiske raffinaderier i stigende grad køber olie fra blandt andet Irak og Qatar.

Ifølge ukrainske myndigheder sendte Rusland 130 droner, 48 krydsermissiler samt ballistiske missiler mod flere dele af landet. Mindst otte mennesker blev dræbt.

Angrebene ramte blandt andet Kyiv, Poltava og byen Pryluki i Chernihiv-regionen. I Pryluki blev en femetagers boligblok ramt; fire mennesker blev dræbt og omkring 20 såret ifølge de foreløbige oplysninger.

Ukraine siger, at luftforsvaret stoppede 161 luftmål.

Ruslands forsvarsministerium siger, at angrebet var rettet mod militærindustrielle installationer, blandt andet anlæg knyttet til den ukrainske våbenproducent Fire Point. Det er ikke dokumenteret, at alle de ramte steder havde militær funktion.

Angrebet kommer samtidig med, at Ukraine forsøger at øge sin egen produktion af langtrækkende våben. Præsident Volodymyr Zelenskyj har netop sagt, at Ukraine nu anvender egne ballistiske missiler og arbejder på våben med endnu længere rækkevidde.

Det ændrer ikke grundproblemet for Ukraine: Rusland kan fortsat sende et stort antal billige droner og dyrere missiler i samme angreb, mens Ukraine skal bruge begrænsede luftforsvarsmissiler til at stoppe dem.

Neutrinoer er blandt naturens vanskeligste partikler at måle. Mere end en milliard af dem passerer gennem en menneskehånd hvert sekund, men de vekselvirker så svagt med stof, at langt de fleste fortsætter direkte gennem Jorden uden at efterlade et spor.

Det er netop derfor, de er interessante.

Lys og andre former for elektromagnetisk stråling kan blive absorberet eller afbøjet undervejs gennem universet. Neutrinoer rejser næsten uhindret og kan derfor pege tilbage mod ekstremt energirige begivenheder som supernovaer, aktive galakser og andre kosmiske acceleratorer.

IceCube bruger selve den antarktiske is som detektor.

Tusindvis af lyssensorer er sænket ned dybt under Sydpolen. Når en sjælden neutrino kolliderer med stof i isen, kan der opstå et svagt lysglimt, som sensorerne registrerer. Ud fra sådanne signaler kan forskerne rekonstruere partiklens retning og energi.

Halzen var en drivende kraft bag ideen og konstruktionen af observatoriet. Resultatet blev en helt ny måde at observere universet på, ved siden af teleskoper, radiobølger og gravitationsbølger.

Alligevel opstod der et usædvanligt stort åbent område – omtrent på størrelse med Portugal – midt i havisen.

Et nyt studie peger på, at såkaldte atmosfæriske floder spillede en central rolle. Det er lange bånd af meget fugtig luft, som kan transportere enorme mængder varme og vanddamp over store afstande.

Når sådanne luftstrømme når Antarktis, kan de tilføre både varme og kraftigt snefald. I den undersøgte hændelse bidrog de til at forhindre havet i at fryse til på normal vis og holdt det store område åbent.

Sådanne åbne havområder omgivet af is kaldes polynyer.

De er ikke nye i Antarktis, men størrelsen og varigheden af denne hændelse var usædvanlig. Den kommer samtidig med, at mængden af antarktisk havis gennem det seneste årti har ligget markant lavere end tidligere.

Forskerne understreger, at udviklingen ikke kan forklares med én enkelt mekanisme. Antarktisk havis påvirkes af havstrømme, vind, naturlige klimavariationer og den menneskeskabte opvarmning.

Studiet viser snarere, hvor hurtigt et stort område kan ændre sig, når flere faktorer falder sammen.