Det oplyser CPR-administrationen, som betegner hændelsen som alvorlig. De hentede oplysninger omfatter blandt andet navne, adresser og CPR-numre. Tallet er større end Danmarks nuværende befolkning, fordi CPR også rummer oplysninger om blandt andet afdøde og personer, der er flyttet ud af landet.

Hændelsen begyndte ikke med et teknisk indbrud direkte i CPR-systemet. Uvedkommende har i stedet misbrugt en privat dansk virksomheds eksisterende adgang og foretaget et meget stort antal opslag.

CPR-administrationen blev 2. oktober opmærksom på unormal aktivitet og lukkede virksomhedens adgang. Datatilsynet har siden modtaget en anmeldelse og undersøger blandt andet, hvordan adgangen kunne misbruges, og hvem der har ansvaret for behandlingen af oplysningerne.

Personer med navne- og adressebeskyttelse fik ifølge myndighedernes foreløbige gennemgang ikke deres beskyttede navn og adresse udleveret gennem opslagene. Myndighederne advarer samtidig om øget risiko for identitetssvindel og social manipulation, fordi CPR-numre sammen med andre personoplysninger kan gøre falske henvendelser mere overbevisende.

Det væsentlige spørgsmål er nu ikke kun, hvem der stod bag, men hvorfor én virksomheds legitime adgang kunne bruges til at foretage så omfattende opslag, før aktiviteten blev stoppet.

Statsrevisorerne retter nu skarp kritik mod regionerne efter en beretning fra Rigsrevisionen. Over de seneste fire år har næsten 25.000 patienter ventet længere end den lovbestemte frist. Samlet blev 84 procent af de henviste patienter ikke udredt inden for 30 dage.

Problemet handler heller ikke kun om ventetid.

Rigsrevisionens materiale viser ifølge Statsrevisorerne betydelige forskelle mellem regionerne i selve kvaliteten af udredningen. Der er blandt andet forskel på, hvilke undersøgelser patienterne får, og kvaliteten varierer også med patienternes sociale baggrund.

Danske Regioner anerkender kritikken og siger, at demensområdet skal tænkes anderledes. Organisationen efterlyser blandt andet varige midler til at øge kapaciteten, fordi en aldrende befolkning ventes at øge efterspørgslen yderligere.

En lang ventetid er særlig problematisk ved demens, fordi en diagnose ikke kun handler om medicinsk behandling. Den kan også være nødvendig for at planlægge støtte, bolig, økonomi og hjælp til både patient og pårørende.

Saudiarabisk støttede regeringsstyrker siger, at de har generobret kyststrækningen omkring Bab el-Mandeb-strædet og byen Mocha fra den Iran-støttede Houthi-bevægelse. Saudiarabiske luftangreb støttede fremrykningen.

Bab el-Mandeb forbinder Rødehavet med Adenbugten og videre til Det Indiske Ocean. Skibe mellem Asien og Suezkanalen passerer her, hvilket gør strædet strategisk vigtigt for både containertrafik og energiforsyning.

Houthierne havde i september erobret nye områder omkring strædet. Regeringsstyrkernes hurtige modoffensiv har nu presset dem væk fra størstedelen af disse positioner, men kampene fortsætter andre steder. Houthierne har samtidig hævdet nye drone- og missilangreb mod saudiske mål. Flere af disse påstande er ikke uafhængigt bekræftet.

FN vurderer ifølge Reuters, at omkring 184.000 mennesker allerede er blevet fordrevet under den seneste eskalation. Dermed er historien både en geopolitisk udvikling omkring en central handelsrute og endnu en forværring af en mangeårig humanitær krise.

Premierminister Pedro Sánchez udskrev mandag et tidligt parlamentsvalg, efter at hans regering ikke kunne få en større boligpakke gennem parlamentet. Beslutningen kommer samtidig med omfattende protester over stigende boligpriser og huslejer.

Spanien skiller sig ellers positivt ud økonomisk i Europa. Landets økonomi er vokset langt hurtigere end mange andre store europæiske økonomier de seneste år.

Men fremgangen har haft en bagside.

Omkring to millioner flere mennesker er kommet til Spanien siden 2020, og der er opstået omkring en million nye husholdninger. Samtidig er boligbyggeriet ikke fulgt med. Ifølge Reuters er boligpriserne steget omkring 26 procent på to år, og især yngre spaniere har svært ved at komme ind på boligmarkedet.

Sánchez' regering foreslog blandt andet indgreb på boligområdet, men pakken blev afvist i parlamentet. Nu satser han på, at boligkrisen kan mobilisere vælgere og give regeringen et stærkere mandat.

Det er langt fra sikkert. Socialistpartiet ligger bag oppositionen i de fleste meningsmålinger, og både det konservative Partido Popular og Vox står stærkt.

Karl Deisseroth, Peter Hegemann og Georg Nagel modtager prisen for arbejdet, der førte til optogenetik. Teknikken gør det muligt at få genetisk udvalgte celler til at reagere på bestemte bølgelængder af lys.

Udgangspunktet kom fra naturen.

Hegemann og Nagel arbejdede med lysfølsomme proteiner fra alger, blandt andet channelrhodopsiner. Når sådanne proteiner bliver placeret i membranen på andre celler, kan lys åbne ionkanaler og dermed ændre cellens elektriske aktivitet.

Deisseroths forskergruppe viste senere, at princippet kunne bruges til at styre nerveceller. Dermed fik neuroforskere et værktøj, hvor man ikke blot observerer, hvilke dele af hjernen der er aktive, men aktivt kan tænde og slukke bestemte kredsløb og se, hvad de gør.

Det har ændret studiet af blandt andet bevægelse, sanser, hukommelse, motivation og psykiske sygdomme.

Den direkte behandling af mennesker er stadig mere begrænset end brugen i grundforskningen, selv om teknologien blandt andet undersøges i forbindelse med synstab og neurologisk sygdom.

Det er ét af flere usædvanlige fund, som et nyt forskningsprojekt ledet af Nationalmuseet har samlet for at forstå, hvordan mennesker i jernalderens Skandinavien behandlede bestemte døde.

Barnet var omkring to til fire år gammelt og havde skader efter hug med et sværd. Andre fund viser mennesker, hvis rester blev placeret i eller omkring huse i stedet for på almindelige gravpladser.

Forskerne argumenterer for, at sådanne fund ikke nødvendigvis kan forstås som simple begravelser.

Nogle døde ser ud til at have haft en særlig rolle efter døden. Kroppe og knogler kunne blive integreret i bygninger og bopladser, og grænsen mellem de levendes og de dødes verden kan derfor have været anderledes, end den moderne forestilling om en klart adskilt gravplads antyder.

Fundene kan både være knyttet til vold, ritualer, forestillinger om beskyttelse eller andre sociale praksisser. Forskerne kan ikke rekonstruere motivet med sikkerhed.

Men materialet viser, at jernalderens behandling af døde var mere varieret end det billede, almindelige grave alene giver.