Regeringen præsenterede søndag et nyt udspil, som skal gøre det hurtigere at bygge nyt elnet og samtidig ændre, hvordan hensynet til naboer og natur håndteres. Baggrunden er ganske konkret: kapaciteten er flere steder så presset, at nye virksomheder, elektrificering og andre store forbrugere ikke uden videre kan kobles på.

Det kommer få dage efter, at Folketinget vedtog den såkaldte akutplan for elnettet. Den ændrer allerede den måde, den eksisterende kapacitet fordeles på. Det gamle først-til-mølle-princip bliver erstattet af en model, hvor Energinet og netselskaberne kan prioritere projekter ud fra blandt andet samfundshensyn. Loven forventes at træde i kraft 12. oktober.

Men prioritering løser kun køen. Den skaber ikke mere fysisk kapacitet.

Det nye udspil retter sig derfor mod næste led: at få nye forbindelser, kabler, stationer og højspændingsnet bygget hurtigere. Regeringens egen beskrivelse er, at der skal kunne udbygges “hurtigere, smidigere og med et større hensyn til naboer og natur”.

Det gør elnettet til en af de mest håndgribelige begrænsninger for elektrificeringen. Elbiler, varmepumper, industri, kollektiv transport, datacentre og Power-to-X konkurrerer ikke nødvendigvis om selve elektriciteten, men kan konkurrere om adgangen til infrastrukturen, der skal levere den.

Forskerne fra Københavns Universitet har undersøgt børn, der gennem opvæksten blev udsat for flere samtidige helbredsmæssige, økonomiske og sociale belastninger. Gruppen med den tungeste samlede belastning havde ifølge universitetets offentliggørelse omkring syv gange højere risiko for at dø som ung voksen end jævnaldrende med langt færre belastninger.

Det centrale er ordet samlet.

Forskning i social ulighed har længe vist, at faktorer som fattigdom, psykisk sygdom i familien, misbrug, dårligere helbred og ustabile opvækstvilkår kan påvirke børn langt ind i voksenlivet. Det nye danske materiale gør det muligt at se på ophobningen af sådanne forhold i en meget stor befolkning.

Det betyder ikke, at en belastet barndom bestemmer et menneskes skæbne. Risiko på gruppeniveau siger ikke, hvad der vil ske med det enkelte barn.

Men resultatet understreger, hvorfor tidlig forebyggelse kan have betydning langt ud over barndommen: problemerne kan komme oven i hinanden snarere end at optræde isoleret.

Yemens internationalt anerkendte og saudiarabisk støttede regering har annonceret en større militæroffensiv med det erklærede mål at generobre områder, der kontrolleres af den Iran-støttede Houthi-bevægelse.

Houthierne har kontrolleret hovedstaden Sanaa og store dele af det nordvestlige Yemen siden 2014. En våbenhvile fra 2022 dæmpede i flere år kampene betydeligt, men den bredere konflikt omkring Iran har ændret situationen.

Houthierne har i de seneste uger rykket frem langs Rødehavskysten og har fået kontrol over områder omkring det strategisk vigtige Bab el-Mandeb-stræde. Samtidig er der igen rapporteret angreb mod Saudi-Arabien og saudisk infrastruktur.

Det gør Yemen relevant langt ud over landets grænser.

Bab el-Mandeb forbinder Rødehavet med Adenbugten og ligger på en af verdens centrale søhandelsruter. En større krig omkring strædet kan derfor påvirke både skibsfart, energi og forsyningskæder.

Saudi-Arabien har ikke offentligt fremlagt alle detaljer om sin rolle i offensiven, men regionale og vestlige kilder har over for Reuters beskrevet planer om betydelig saudisk støtte.

Reuters beskriver nu landets vanskeligste budgetsituation siden den fuldskala russiske invasion i 2022. Ukraine har i år behov for omkring 56 milliarder dollar til centrale statslige udgifter, heraf omtrent 27 milliarder til forsvaret, mens skatteindtægterne presses af den svækkede økonomi.

Det giver samtidig en konkret afklaring på en sag, Nyhedsro har fulgt.

Den 26. september registrerede vi produktionsstoppet på ArcelorMittals stålværk i Kryvyj Rih som en åben sag. Selskabet har siden meddelt, at det ikke kan genstarte produktionen sikkert og bæredygtigt efter fire missilangreb på fem uger. Angrebene kostede fem ansatte livet og sårede 17.

Stålværket er kun ét eksempel på det større problem.

Eksportindustrien, energisystemet og landbruget skaber de skatte- og valutaindtægter, staten skal bruge for at finansiere både samfund og forsvar. Når produktionskapaciteten bliver ødelagt eller står stille, bliver krigen dermed dyrere på to måder: militærudgifterne stiger, samtidig med at indtægtsgrundlaget falder.

Ukraine er derfor fortsat stærkt afhængig af udenlandsk finansiel støtte. Reuters anslår, at landet siden 2022 har modtaget tæt på 200 milliarder dollar i ekstern budgetstøtte.

Nu vil NASA sende instrumenter helt hen til det.

Projektet hedder GIMLI, og målet er at undersøge Marius Hills Pit for at afgøre, om åbningen fører videre ind i en større underjordisk lavatunnel. Instrumentpakken skal blandt andet undersøge strukturer under overfladen.

Det er interessant af to helt forskellige grunde.

Den første handler om Månens geologi. Lavatunneler dannes, når overfladen af en lavastrøm størkner, mens flydende lava fortsætter nedenunder og senere efterlader et hulrum.

Den anden handler om mennesker.

Månens overflade er et barskt sted med ekstreme temperatursvingninger, stråling og mikrometeoritter. Tidligere NASA-analyser har vist, at skyggefulde områder i nogle månegrave kan holde temperaturer omkring 17 °C, langt mere stabile end den åbne overflade.

Hvis Marius Hills Pit faktisk fører til et omfattende hulesystem, kan sådanne naturlige strukturer derfor en dag fungere som beskyttede områder for robotter eller astronauter.

En ny serie i The Lancet peger på, at det måske er det forkerte sted at begynde.

Forskerne har gennemgået 121 tidligere forskningsoversigter, som tilsammen omfatter omkring ni millioner mennesker under 25 år. Den tydeligste sammenhæng findes ikke blot ved lang skærmtid, men ved det, forskerne kalder problematisk digital mediebrug – altså brugsmønstre med afhængighedslignende karakter.

Disse brugsmønstre var forbundet med blandt andet dårligere mental sundhed, søvnproblemer og mindre fysisk aktivitet.

Men billedet er ikke entydigt negativt.

Forskerne fandt også sammenhænge mellem moderat digital brug og højere trivsel samt mellem aktive computerspil og visse sundere livsstilsmønstre.

Det afgørende forbehold er kvaliteten af evidensen. Forfatterne betegner sikkerheden bag både de positive og negative sammenhænge som lav, og gennemgangen kan ikke fastslå simpel årsag og virkning.

Det gør historien mere interessant end budskabet “skærme er skadelige”.

Forskerne argumenterer i stedet for, at man bør undersøge hvordan digitale produkter er designet: eksempelvis autoplay, uendeligt scroll og personaliserede anbefalinger, som er konstrueret til at fastholde opmærksomheden.