I finanslovsforslaget for 2027 vil regeringen tilføre yderligere 200 millioner kroner til Fjernvarmepuljen. Samtidig bliver den maksimale løbetid på kommunale lån og garantier til investeringer i fjernvarmerør forlænget fra 30 til 45 år.

Det sidste kan vise sig mindst lige så vigtigt som selve tilskuddet.

Fjernvarmerør er infrastruktur, som skal fungere i årtier. Hvis investeringen kan finansieres over 45 år frem for 30, kan udgiften fordeles over længere tid. Det kan gøre projekter økonomisk mulige, som ellers kræver så høje tilslutningspriser, at boligejerne siger nej.

Fjernvarmepuljen havde allerede omkring 350 millioner kroner til rådighed i 2026 efter tidligere tilførsler. Med de nye 200 millioner vil regeringen ifølge ministeriets beregninger kunne understøtte samlet knap 14.000 til 19.000 konverteringer, hvis hele puljen anvendes.

Men flere penge løser ikke nødvendigvis alle problemer. Varmepumpeindustrien peger eksempelvis på, at nogle projekter falder på manglende tilslutning eller geografi snarere end finansiering.

Historien handler derfor ikke kun om endnu en grøn pulje. Den handler om, hvorvidt Danmark stadig kan få en kollektiv varmeinfrastruktur til at hænge økonomisk sammen i områder, hvor færre boligejere end forventet melder sig til.

Den gennemsnitlige indkomst før skat var i 2025 428.800 kroner pr. person over 14 år, mod 414.900 kroner året før. Det er en nominelt stigning på 3,4 procent. Når inflationen på 1,9 procent regnes fra, svarer det til en stigning i realindkomsten på 1,4 procent.

Det er dog væsentligt mindre end året før. I 2024 steg realindkomsten med 3,5 procent.

Tallene viser samtidig, hvor forskelligt forskellige indkomsttyper udvikler sig. Lønindkomsten steg 3,7 procent i løbende priser, mens offentlige pensioner steg 4,5 procent. Formueindkomsten faldt derimod 3,7 procent efter flere års kraftig fremgang.

En interessant detalje findes i renteindtægterne. De faldt gennemsnitligt næsten 40 procent fra 2024 til 2025, mens antallet af personer med aktie- og anden formueindkomst voksede med 131.000.

Realindkomst er ikke det samme som oplevet købekraft for den enkelte familie. Boligudgifter, gæld, energi, mad og familiesammensætning varierer kraftigt. Men på nationalt niveau viser tallene, at en del af det tab, inflationen skabte tidligere i årtiet, fortsat bliver hentet ind.

Gruppen har aftalt en koordineret frigivelse af 100 millioner tønder diesel, råolie og andre olieprodukter gennem Det Internationale Energiagentur. Frigivelsen begynder med det samme og skal strække sig over fire måneder. En betydelig mængde diesel skal ifølge aftalen ud på markedet inden for de første 20 dage.

Baggrunden er de høje brændstofpriser efter krigen med Iran og forstyrrelser i forsyningen fra Golfregionen.

USA havde samtidig lagt kraftigt pres på Europa for at frigive dieselreserver og havde diskuteret muligheden for at begrænse amerikansk dieseleksport. G7-landene har nu samtidig lovet ikke at indføre eksportrestriktioner på energiprodukter mellem medlemslandene.

Omfanget skal ses i perspektiv. Allerede i marts blev der koordineret en historisk frigivelse på 400 millioner tønder som reaktion på Iran-krigen. Omkring to tredjedele af den aftale var ifølge IEA gennemført, da den nye beslutning blev taget.

Markederne reagerede hurtigt. Amerikanske dieselfutures faldt omkring 3,25 procent under diskussionerne, mens den europæiske benchmark faldt knap 6 procent.

Det betyder ikke nødvendigvis, at energikrisen er løst. Strategiske lagre kan dæmpe et midlertidigt underskud, men de skaber ikke ny permanent produktion.

Kansler Friedrich Merz ankom søndag til Kyiv sammen med den tyske økonomiminister og ledere fra en række store forsvars- og teknologivirksomheder. Besøget skal blandt andet færdiggøre en aftale om fælles produktion af droner, missiler og tilhørende software.

Tyskland frigiver samtidig omkring 1 milliard euro i militær støtte og yder yderligere 350 millioner euro til reparation af Ukraines energiinfrastruktur.

Et af de konkrete områder er interceptor-droner, som skal kunne angribe de hurtige jetdrevne droner, Rusland i stigende grad anvender. Det tyske firma Quantum Systems og ukrainske WIY Drones oprettede allerede tidligere i år et fælles selskab til produktion af blandt andet Strila-interceptoren.

Samarbejdet omfatter også udvikling af våben med en rækkevidde på mere end 1.000 kilometer.

Det er en vigtig ændring i modellen for europæisk støtte. I stedet for alene at producere våben i Vesteuropa og sende dem østpå bliver ukrainsk krigserfaring, produktionskapacitet og europæisk industri tættere koblet sammen.

Tyske embedsmænd ser samtidig samarbejdet som noget, der kan styrke Tysklands egen evne til at forsvare kritisk infrastruktur mod droner.

Forskere har nu demonstreret i mus, at CRISPR-værktøjer kan konstrueres, så de aktiveres lokalt ved hjælp af lys eller lyd. Det gør det muligt at kontrollere, hvilke væv der bliver udsat for selve genredigeringen.

Ideen angriber et grundlæggende sikkerhedsproblem.

Hvis et genetisk redigeringsværktøj cirkulerer gennem kroppen, er målet at undgå aktivitet i celler, hvor behandlingen ikke er nødvendig. Jo mere præcist redigeringen kan styres geografisk, desto mindre bliver risikoen i princippet for utilsigtede ændringer andre steder.

Forskerne brugte virale partikler til at levere de nødvendige komponenter og udviklede systemer, hvor et eksternt signal kunne fungere som en biologisk kontakt. Nature beskriver arbejdet som målrettet genredigering i specifikke væv i mus.

Det er stadig tidlig forskning. At kunne styre systemet i forsøgsdyr betyder ikke, at man straks kan behandle menneskelig sygdom på samme måde.

Men udviklingen viser en vigtig retning inden for genterapi: næste generation af CRISPR handler ikke kun om hvad der kan ændres i DNA, men også om præcis hvor og hvornår redigeringen finder sted.

Forskere fra blandt andet Københavns Universitet har nu fundet et molekylært forbindelsespunkt mellem alle tre signaler i brunt fedtvæv.

Proteinet hedder SLC25A34 og sidder i mitokondrierne. I mus steg niveauet i brunt fedt omkring 90 gange efter 24 timers kulde, og forskerne fandt tre separate mekanismer, der påvirker genet: døgnrytmen, temperaturen og signaler fra kost og fedtstofskifte.

Brunt fedt adskiller sig fra almindeligt hvidt fedt ved at kunne bruge energi til at producere varme.

Forsøgene tyder på, at SLC25A34 hjælper med at holde en metabolisk cyklus i gang inde i cellernes mitokondrier. Når forskerne reducerede proteinet, faldt cellernes iltforbrug og evne til at omsætte brændstof. Mus, hvor genet blev slået fra i det brune fedt, fik også en svagere fedtforbrændingsrespons.

Forskerne fandt også proteinet i menneskelige celler. Data fra 24 eksisterende kliniske studier viste en sammenhæng mellem højere niveauer af SLC25A34 i underhudsfedt og blandt andet lavere BMI, mindre taljemål og bedre markører for stofskiftet. Det er dog kun associationer og beviser ikke årsagssammenhæng.

Studiet gør derfor ikke SLC25A34 til en ny slankekur. Men det giver et mere detaljeret billede af, hvordan kroppen kobler døgnrytme og omgivelser sammen med energiforbruget.