Et nyt studie fra Københavns Universitet udfordrer den antagelse.

Forskerne har udnyttet et usædvanligt naturligt eksperiment: grænselukningerne under coronapandemien. Da grænsen blev lukket, forsvandt muligheden for almindelig grænsehandel næsten fra den ene dag til den anden. Forskerne kunne derfor undersøge, hvor meget af det tidligere tyske indkøb der faktisk flyttede tilbage til danske butikker.

Resultatet er markant.

Skatteministeriet vurderede for 2019, at staten mistede omkring 1,16 milliarder kroner i moms og afgifter på de undersøgte varer som følge af grænsehandel. Forskerne beregner derimod tabet til omkring 415 millioner kroner.

Forklaringen er, at danskerne ikke nødvendigvis ville have købt de samme mængder hjemme. Når en familie allerede har kørt langt og besøger en stor grænsebutik, kan selve turen føre til ekstra indkøb, som ellers aldrig var blevet foretaget.

Afstanden betyder samtidig meget. Husstande inden for 30 kilometer fra grænsen øgede deres køb af blandt andet slik, chips, sodavand og alkohol i danske butikker med 109 procent under grænselukningen. Men længere end omkring 120 kilometer fra grænsen kunne forskerne ikke måle nogen tydelig effekt.

Det betyder ikke, at grænsehandel er uvigtig. For dele af Sønderjylland kan den være meget betydelig. Men studiet tyder på, at den nationale effekt er mindre end hidtil antaget.

Pengene skal være første del af en kommende strategi for rekruttering og uddannelse på området. Målet er blandt andet at få flere pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere til at opnå eller udbygge formelle kvalifikationer.

Baggrunden er et velkendt problem i daginstitutionerne: der mangler uddannede pædagoger.

Ifølge regeringens udspil ender omtrent hvert fjerde forsøg på at rekruttere en pædagog med en ubesat stilling. Institutionerne bliver derfor i mange tilfælde nødt til at ansætte medarbejdere uden en pædagogisk uddannelse.

Pengene indgår i en samlet prioritering på 300 millioner kroner til børn i regeringens finanslovsforslag for 2027. Halvdelen er foreløbig øremærket uddannelse og opkvalificering.

Det interessante bliver derfor ikke alene beløbets størrelse, men om flere allerede ansatte faktisk kan uddannes uden samtidig at gøre personalemanglen værre i den periode, hvor de er væk fra institutionerne.

Nu er tonen blevet mere alvorlig.

Ifølge Axios mødtes en gruppe af præsident Donald Trumps øverste nationale sikkerhedsfolk fredag på Camp David for at diskutere blandt andet Iran og konflikten mellem Saudi-Arabien og Houthi-bevægelsen i Yemen. Mødet blev ledet af vicepræsident J.D. Vance og blev ikke annonceret på forhånd.

Det sker efter flere dages diplomatisk aktivitet uden et gennembrud.

Iran har gennem Qatar foreslået en syv-dages plan, som blandt andet skulle åbne Hormuzstrædet og genstarte atomsamtaler. USA afviste den oprindelige tekst, men sendte senere tilbagemeldinger gennem de qatarske mæglere. Diskussionen har blandt andet handlet om rækkefølgen af de enkelte skridt.

Reuters rapporterede samtidig denne uge, at Iran forbereder muligheder for en hårdere militær gengældelse, hvis USA igen indleder større angreb.

Det betyder ikke, at USA har besluttet at genoptage omfattende kamphandlinger. Axios beskriver derimod Camp David-mødet som en diskussion af mulige næste skridt på et tidspunkt, hvor det diplomatiske spor har svært ved at bevæge sig.

Resultatet var omfattende trafikproblemer i den ukrainske hovedstad. Associated Press beskriver angrebene som en mulig ny del af Ruslands forsøg på at forstyrre byens daglige funktion, efter tidligere angreb blandt andet har ramt boliger, energianlæg, datacentre og anden infrastruktur.

Broer er særligt følsomme mål i Kyiv.

Dnipro deler byen, og et begrænset antal store forbindelser bærer en betydelig del af trafikken mellem øst og vest. Selv når en bro ikke ødelægges, kan lukninger derfor skabe problemer langt ud over selve nedslagsstedet.

Angrebene kommer samtidig med nye forsøg på at få en mere begrænset våbenhvile på plads. Ifølge Ukraines udenrigsminister har USA, Indien, Tyrkiet og Egypten hver især fremlagt forslag om blandt andet at standse angreb mod energiinfrastruktur og skibsfart i Sortehavet. Ukraine siger, at landet er villigt til en sådan ordning, hvis Rusland gør det samme.

Nyhedsro har de seneste dage fulgt, hvordan russiske angreb i stigende grad rammer infrastrukturen bag frontlinjen — først stålværker og kommunikationsnet, nu også centrale transportforbindelser.

Studiet blev gennemført i Iran og publiceret i 2006. En gruppe forskere har nu genundersøgt det og mener, at resultaterne er så problematiske, at de bør fjernes fra de metaanalyser, hvor flere kliniske forsøg bliver lagt sammen.

Det er vigtigt, fordi små undersøgelser godt kan få stor betydning, hvis den samlede mængde data i forvejen er begrænset.

Fluoxetin anbefales i flere kliniske retningslinjer som en mulig behandling af depression hos børn og unge. Forskerne bag den nye analyse mener, at det iranske forsøg har trukket den samlede evidens i en mere positiv retning, end data egentlig berettiger til.

De går dog ikke så langt som til at sige, at læger bør stoppe med at ordinere fluoxetin til børn.

Historien handler derfor mindre om ét bestemt lægemiddel og mere om en grundlæggende udfordring i evidensbaseret medicin: en metaanalyse bliver ikke stærkere end de studier, der lægges ind i den.

Hvis ét lille studie viser sig at være alvorligt fejlbehæftet, kan det ændre det samlede billede.

Fossilet tilhører en hidtil ukendt art, Norellraptor barsboldi, og er omkring 57 centimeter langt. Dyret levede i det område, der i dag er Liaoning-provinsen i Kina, for mellem 145 og 100 millioner år siden.

Det tilhører microraptorinerne, en gruppe små kødædende dinosaurer med fjer på både for- og baglemmer.

Forskerne sammenlignede 194 anatomiske træk, der har betydning for flyvning, hos microraptoriner og tidlige fugle. Omkring 30 procent af tilpasningerne fandtes i begge grupper — blandt andet vingefjer og bestemte ændringer i knoglerne.

Men de samme egenskaber ser ikke ud til at være opstået i samme rækkefølge.

Det peger på, at de to udviklingslinjer ikke blot fulgte én fælles opskrift på at blive flyvende. I stedet kan lignende løsninger være opstået uafhængigt.

Det er et eksempel på konvergent evolution: forskellige grupper kan ende med lignende egenskaber, fordi de står over for de samme fysiske problemer.

Fuglenes flyvning kan derfor være den evolutionære løsning, der overlevede — ikke nødvendigvis det eneste forsøg.