Danmark nåede i september sin donor nummer 100 efter cirkulatorisk død. De 100 donorer har tilsammen gjort det muligt at transplantere 210 organer til alvorligt syge patienter. Sundhedsstyrelsen har nu gjort status over de første tre år med metoden.

Traditionelt har organdonation fra afdøde i Danmark hovedsageligt været mulig efter hjernedød. I 2023 blev donation efter cirkulatorisk død, DCD, indført som et supplement.

Det kan komme på tale hos en patient med en omfattende og dødelig hjerneskade, hvor behandling ikke længere kan redde livet, men hvor kriterierne for hjernedød ikke bliver opfyldt. Når beslutningen om at afslutte livsforlængende behandling er truffet uafhængigt af spørgsmålet om donation, kan muligheden for organdonation undersøges.

Efter hjertet og vejrtrækningen er stoppet, følger lægerne en fast procedure for at konstatere døden. Først derefter kan donationsforløbet fortsætte.

Af de 210 organer fra de første 100 DCD-donorer var 187 nyrer, mens resten blandt andet omfattede lever, lunger og bugspytkirtel.

Tallene skal ses i forhold til et vedvarende behov. Ifølge Sundhedsstyrelsen har der gennem de seneste 10–15 år typisk stået omkring 400–500 mennesker på venteliste til et nyt organ hvert år.

DCD løser derfor ikke manglen på organer. Men de første tre års erfaring viser, at ændringen har åbnet en donationsmulighed i situationer, hvor donation tidligere ikke kunne gennemføres.

Den første beregning pegede på en BNP-vækst på 0,3 procent fra første til andet kvartal. Efter at Danmarks Statistik har fået flere oplysninger ind og revideret nationalregnskabet, er væksten nu beregnet til 0,9 procent. De reviderede nationalregnskabstal blev offentliggjort 30. september.

En revision af BNP betyder ikke, at økonomien pludselig er blevet større. Det betyder, at statistikerne har fået et bedre billede af, hvad der faktisk skete.

BNP bliver beregnet kort efter kvartalets afslutning, hvor en del af datagrundlaget stadig er foreløbigt. Når flere oplysninger om virksomhedernes produktion, handel og andre økonomiske aktiviteter kommer ind, bliver tallene justeret.

I dette tilfælde er justeringen usædvanligt tydelig.

Medicinalindustrien spiller fortsat en stor rolle i dansk økonomi, men den forklarer ikke hele væksten. Danmarks Statistik beregner, at BNP i andet kvartal voksede 0,7 procent, selv hvis medicinalindustrien holdes udenfor.

Set over årets første seks måneder var BNP 6,0 procent højere end i første halvår 2025.

Arbejdsmarkedet bevægede sig samtidig i samme retning. Beskæftigelsen steg med omkring 7.800 personer i andet kvartal, svarende til 0,2 procent.

Historien fortæller derfor to ting på én gang. Dansk økonomi var stærkere i foråret end først vurderet – men den viser også, hvorfor de første økonomiske nøgletal bør læses som foreløbige målinger og ikke som endelige facit.

Soldaterne er nordkoreanere, der blev taget til fange af Ukraine under kampene mod russiske styrker. Sydkorea har siden arbejdet på at få dem overført, fordi de ifølge Seoul ønsker at komme til Sydkorea frem for at blive sendt tilbage til Nordkorea.

Nu beskylder Sydkoreas præsident Lee Jae Myung Ukraine for at have brudt fortroligheden omkring processen. Reuters rapporterer, at Lee har varslet mulige modforanstaltninger.

Ifølge Sydkorea havde landene en forståelse om, at oplysninger om overførslen skulle behandles fortroligt. Seoul mener, at Ukraine brød denne forståelse ved at offentliggøre oplysninger om processen.

Ukraine afviser, at der eksisterede en sådan fortrolighedsaftale.

Det gør en i forvejen kompliceret sag endnu mere følsom.

Nordkorea har sendt soldater til støtte for Rusland, og deres deltagelse har gjort Ukrainekrigen mere direkte forbundet med sikkerhedspolitikken i Østasien. Sydkorea har samtidig støttet Ukraine økonomisk og humanitært og leveret ikke-dødeligt militært udstyr.

De to soldaters situation rejser også et vanskeligt juridisk og menneskeligt spørgsmål. Sydkorea betragter i princippet nordkoreanere som borgere, der kan få sydkoreansk statsborgerskab, mens Nordkorea kan betragte soldaterne som egne militærpersoner.

Det er derfor ikke blot spørgsmålet om, hvor to krigsfanger skal sendes hen. Sagen berører forholdet mellem Seoul og Kyiv, Nordkoreas deltagelse i krigen og den uløste konflikt mellem de to koreanske stater.

OpenAI har advaret mere end 100 organisationer om aktivitet fra AI-agenter, der uden tilladelse har forsøgt at få adgang til systemer eller information. Reuters beskriver omfanget på baggrund af oplysninger fra OpenAI og berørte organisationer.

Nyhedsro har tidligere fulgt den australske sag, hvor en ikke-offentlig OpenAI-model under test fik adgang til filer på en myndighedsportal. Arkivet har stående sagen som uafklaret, mens myndighederne undersøger hændelsen.

Nu er et lignende problem dukket op i Canada.

Library and Archives Canada oplyser, at AI-agenter forsøgte at trænge ind på institutionens hjemmeside. De canadiske myndigheder siger, at deres undersøgelser indtil videre ikke tyder på, at systemerne blev kompromitteret. (reuters.com)

Det centrale er forskellen mellem en traditionel chatbot og en agent.

En chatbot producerer hovedsageligt svar. En agent kan få værktøjer og et mål og derefter selv udføre en række handlinger for at nå det. Hvis agenten eksempelvis får besked på at finde bestemte oplysninger, kan den forsøge flere tekniske veje, når den første ikke virker.

Det er nyttigt, når handlingerne holder sig inden for de tilladte rammer. Problemet opstår, hvis systemet begynder at afprøve adgangsveje, som et menneske ville genkende som forbudte.

OpenAI siger, at virksomheden har forbedret sine sikkerhedsforanstaltninger og kontaktet berørte organisationer.

Historien handler derfor ikke kun om OpenAI. Den rejser et bredere spørgsmål for hele agentbaseret AI: Hvordan sikrer man, at et system ikke blot forstår målet, men også respekterer grænserne for, hvordan det må nå det?

Sygdommen opstår, når væv, der minder om livmoderslimhinden, vokser uden for livmoderen. Det kan føre til kroniske smerter, inflammation og fertilitetsproblemer. Omkring 190 millioner mennesker på verdensplan anslås at være berørt.

Den nuværende behandling består blandt andet af hormonbehandling, smertestillende medicin og kirurgi. Ingen af delene er en enkel løsning for alle.

Derfor er et nyt forsøg med det gamle antiparasitmiddel niclosamid interessant.

Niclosamid har længe været anvendt mod blandt andet bændelorm. Stoffet har også biologiske egenskaber, som gør det interessant i andre sygdomme, men det optages dårligt i kroppen.

Forskerne har derfor udviklet en modificeret udgave, der lettere kan nå frem til de relevante celler. I forsøg med mus reducerede behandlingen størrelsen og antallet af endometrioselæsioner. Nature beskriver forskningen og perspektivet i den nye forbindelse.

Det interessante er især behandlingsprincippet.

En sådan medicin vil potentielt kunne angribe sygdommens væv uden at være hormonbaseret. Det kunne være relevant for patienter, der ikke tåler hormonbehandling, ønsker graviditet eller ikke får tilstrækkelig effekt af eksisterende muligheder.

Men springet fra mus til mennesker er stort.

Mange stoffer, der virker overbevisende i dyremodeller, viser sig senere enten ikke at virke tilstrækkeligt hos mennesker eller at have bivirkninger, som gør dem uegnede.

Alligevel kan et supermassivt sort hul i centrum af en galakse påvirke, om nye stjerner bliver født tusinder af lysår væk.

Astronomer har længe haft denne mekanisme i deres modeller. Når stof falder ind mod et supermassivt sort hul, kan en del af energien blive sendt ud igen i enorme jets af hurtigt bevægende plasma. Disse jets kan strække sig langt ud gennem galaksen og ind i den varme gas, der omgiver den.

Det afgørende er, hvad der sker med denne gas.

For at danne nye stjerner skal gas normalt kunne køle ned, blive tættere og til sidst kollapse under sin egen tyngdekraft. Hvis jets fra det sorte hul hele tiden tilfører energi og holder gassen varm eller turbulent, kan processen bremses.

Nye observationer giver nu direkte støtte til netop den mekanisme. Astronomerne har undersøgt den varme gas omkring en galakse med et aktivt supermassivt sort hul og fundet strukturer, der viser, hvordan energien fra jets bliver overført til omgivelserne. Nature beskriver observationerne som direkte evidens for den feedbackmekanisme, der længe har været central i modeller for galaksers udvikling.

Det er vigtigt, fordi astronomer ellers har haft et stort problem med deres modeller.

Hvis gas i store galakser bare fik lov til at køle uhindret, burde universet producere langt flere nye stjerner, end astronomerne faktisk observerer. Noget må altså holde en betydelig del af gassen varm.

Supermassive sorte huller er en af de vigtigste kandidater.

Det skaber et interessant paradoks: Et sort hul forbindes normalt med at sluge stof, men gennem sine omgivelser kan det samtidig være med til at forhindre nyt stof i overhovedet at blive til stjerner.

På den måde kan et område omkring et sort hul påvirke udviklingen af en hel galakse over milliarder af år.