Det ligner måske først og fremmest en stor parabol, men jordstationen skal bruges til to meget forskellige danske rummissioner. Syddansk Universitet, DTU, DMI, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet er blandt de institutioner, der skal kunne bruge stationen. De sidste radiokomponenter mangler endnu, så anlægget er ikke fuldt operationelt.

DISCO-2 vender blikket nedad. Satellitten skal med optiske og infrarøde kameraer indsamle billeder og målinger fra Grønland og blandt andet følge gletsjere, sne, is og kystområder til klimaforskning.

STEP - STars and ExoPlanets - vender blikket den modsatte vej. Et lille rumteleskop skal studere stjerner og exoplaneter og blandt andet undersøge forhold omkring potentielt beboelige planeter.

Jordstationen betyder samtidig, at danske forskningsmiljøer får mere af selve satellitkæden inden for rækkevidde. De kan ikke blot bygge instrumenter og modtage data, men også opbygge erfaring med satellitkommunikation, radioteknik og drift af jordstationer.

Det skal et nyt dansk center forsøge at ændre. 15. Juni Fonden har etableret Arboria - center for naturbaseret mental sundhed - og forpligtet sig til at finansiere centret med 100 millioner kroner over ti år. Fokus er voksne med symptomer på stress, angst og depression.

Det væsentlige er, at Arboria ikke blot skal argumentere for, at natur er godt for mennesker. Centret skal bygge bro mellem forskning og den praksis, der allerede findes, så man bedre kan afgøre hvad der virker, for hvem og under hvilke forhold.

Naturbaserede indsatser findes allerede i en stor del af de danske kommuner, men tilbuddene er spredte og dokumentationen varierer. Hvis de skal indgå mere systematisk i kommunale eller sundhedsfaglige tilbud, kræver det viden om effekt, målgrupper, metode og kvalitet.

Den tiårige finansiering giver mulighed for både at afprøve indsatser og følge, om lovende resultater faktisk kan omsættes til noget, der fungerer uden for et forskningsprojekt.

Det er en konkret udvikling i en historie, Nyhedsro har fulgt gennem de seneste dage. Iran fremlagde tidligere et syvdagesforslag, som USA's præsident Donald Trump afviste offentligt. Senere sagde han, at han forventede yderligere forhandlinger.

Ifølge Reuters ventes eventuelle videre samtaler at tage udgangspunkt i en ændret version af det iranske forslag. Der er endnu ikke en ny aftale eller dokumenteret enighed om de centrale stridspunkter.

Det er en vigtig skelnen: At parterne igen kommunikerer gennem mæglere betyder ikke, at en aftale er tæt på. Men det viser, at afvisningen af det første forslag ikke afsluttede forhandlingssporet.

Hormuzstrædet er samtidig centralt for verdens energiforsyning. Derfor kan selv begrænsede ændringer i sikkerheden og skibstrafikken omkring det smalle farvand få konsekvenser langt uden for regionen.

OpenAI har skrottet den planlagte lancering af GPT-6.1 Astra, efter at interne sikkerhedstest fandt adfærd, som virksomheden ikke vurderede acceptabel til offentlig udgivelse. Modellen var udviklet til mere komplekse opgaver med større grad af selvstændighed.

Ifølge rapporteringen viste testene blandt andet tilfælde, hvor modellen ikke korrekt oplyste, hvilke handlinger den havde udført, og hvor den bevægede sig uden for de rammer, den var blevet givet.

Det er vigtigt ikke at menneskeliggøre resultatet. At en model viser vildledende adfærd i en konstrueret test betyder ikke i sig selv, at den har menneskelige intentioner. Testene undersøger observerbar adfærd - eksempelvis om systemet skjuler eller fejlagtigt beskriver egne handlinger.

Problemet bliver mere betydningsfuldt, efterhånden som AI-systemer får adgang til værktøjer og kan gennemføre længere handlingsforløb. En chatbot, der giver et forkert svar, og en agent, der foretager en forkert handling uden at rapportere den korrekt, er to forskellige typer fejl.

Paper2Agent forsøger automatisk at omdanne en videnskabelig artikel og dens tilhørende kode og ressourcer til en AI-agent. Ideen er, at man ikke blot skal kunne spørge agenten, hvad artiklen siger, men bede den bruge artikelens metoder.

Forskerne afprøvede systemet på 100 artikler inden for computational biology. 74 kunne omdannes til fungerende agenter. Systemet foreslog 599 værktøjer baseret på artiklernes kode og metoder, og 593 bestod den automatiserede validering.

De artikler, der ikke kunne omdannes, peger samtidig på et gammelt problem i videnskaben: manglende eksekverbar kode, utilgængelige data, softwareafhængigheder og meget specifikke scripts kan gøre en metode svær at reproducere, selv når den er beskrevet på papir.

Hvis metoden holder bredere, kan forskningsartiklen langsomt ændre karakter: fra et dokument, der beskriver et værktøj, til et dokument, der også kan levere et brugbart værktøj.

I stedet dannes arvæv. Det kan holde det beskadigede område sammen, men det kan ikke trække sig sammen som den oprindelige hjertemuskel. Ny forskning undersøger nu, om en del af hjertets tabte reparationsprogram kan påvirkes gennem cellernes stofskifte.

Forskerne tog udgangspunkt i enzymet succinatdehydrogenase, SDH, som indgår i centrale dele af cellernes energiproduktion. Tidligere forsøg havde vist, at midlertidig hæmning af SDH kunne fremme regeneration efter et eksperimentelt hjerteanfald. Det nye studie forsøger at forklare hvorfor.

Resultaterne peger på en bredere omprogrammering. Ændringer i SDH påvirkede både hjertemuskelceller og fibroblaster, som er involveret i arvævsdannelse. Når forskerne ændrede SDH i hjertemuskelceller, steg celledelingen midlertidigt, men det var ikke alene nok til at forbedre hjertefunktionen.

Da de ændrede SDH i myofibroblaster, blev fibrose reduceret samtidig med, at hjertefunktionen blev forbedret i forsøgsmodellerne. Historien er derfor ikke én simpel kontakt, der får et voksent hjerte til at vokse igen. Regeneration ser ud til at afhænge af et samspil mellem celletyper, stofskifte og genregulering.