Det er udgangspunktet for et ph.d.-arbejde ved Aarhus Universitet, hvor mikrobiolog Jennie Spicker Schmidt har undersøgt, hvor de mikroorganismer, der kan sætte gang i isdannelse, egentlig kommer fra i Arktis.

Hun har sammenlignet mikrobielle samfund fra blandt andet jord, gletsjersmeltevand, havis og havvand med mikroorganismer fundet i atmosfæren. Resultaterne peger på, at miljøer på land er en vigtig kilde til de isdannende mikroorganismer, mens havis også bidrager. Marine miljøer så under de undersøgte forårsforhold ud til at spille en mindre rolle.

Forbindelsen er interessant, fordi mikroorganismer fra jord og is kan blive løftet op i atmosfæren og dér indgå i processer, som påvirker skydannelse. Skyer er samtidig en vigtig del af Jordens klimasystem: de kan både reflektere sollys tilbage mod rummet og holde på varme.

Arbejdet viser dermed en forbindelse mellem arktiske økosystemer ved jordoverfladen og fysiske processer langt højere oppe i atmosfæren. Det betyder ikke, at mikroorganismer styrer det arktiske klima, men det giver forskerne et mere detaljeret billede af nogle af de små mekanismer, der indgår i systemet.

Ph.d.-afhandlingen forsvares på Aarhus Universitet i dag, 28. september. Universitetets beskrivelse af resultaterne er udarbejdet af ph.d.-studerende selv.

Kyivstar oplyste til Interfax Ukraine, at ingen blev dræbt ved angrebet på hovedkontoret. Samme dag sagde det russiske forsvarsministerium, at Rusland havde ramt et datacenter tilhørende Vodafone Ukraine, landets næststørste mobiloperatør. Reuters kunne ikke få den oplysning bekræftet hos Vodafone.

Angrebene kommer efter en uge, hvor datacentre tilhørende ukrainske internetudbydere gentagne gange er blevet ramt. Ifølge Ukraines ministerium for digitalisering har det givet internetudfald for omkring 100.000 husstande i Kyiv og den omkringliggende region. Søndag blev et datacenter i Kyiv desuden ramt to gange, og tre personer blev såret, heriblandt to børn, ifølge præsident Volodymyr Zelenskyj.

Kommunikationsinfrastruktur har en særlig dobbeltrolle i krigen. Mobilnet, internetforbindelser og datacentre bruges af almindelige borgere og virksomheder, men digitale netværk indgår også i myndighedernes og militærets kommunikation. Ukraines udenrigsminister Andrii Sybiha fremhævede efter angrebene især betydningen af hurtige digitale varsler om missil- og droneangreb.

Det gør kommunikationssystemerne til en del af en bredere kamp om Ukraines evne til at fungere under krigen. Et ødelagt datacenter flytter ikke frontlinjen, men længerevarende udfald kan påvirke borgere, virksomheder og offentlige funktioner langt fra selve kampområderne.

Nyhedsro dækkede 26. september, hvordan fire russiske angreb på fem uger havde standset produktionen på Ukraines største stålværk i Kryvyj Rih. De nye angreb viser en anden side af presset på landets civile og økonomiske infrastruktur.

Dermed er der kommet en ny udvikling i den Hormuz-sag, Nyhedsro har fulgt siden 26. september. Det konkrete iranske forslag er blevet afvist, men det diplomatiske spor er ikke lukket.

Forslaget blev afleveret under indirekte forhandlinger i New York. Iran tilbød ifølge Axios at genåbne Hormuzstrædet og genoptage atomsamtaler inden for en uge, hvis USA blandt andet ophævede sin flådeblokade, lettede sanktionerne mod iransk oliesalg og genetablerede en regional våbenhvile. USA ønsker på sin side indrømmelser fra Iran på atomområdet.

Det var den pakke, Trump afviste. Men Qatar er fortsat mellemmand, og qatarske repræsentanter har ifølge Axios arbejdet videre med ændringer i teksten og et muligt kompromis. To regionale kilder oplyste til mediet, at en ny runde indirekte samtaler kan finde sted allerede mandag.

Iran har samtidig signaleret, at landet fortsat ønsker en diplomatisk løsning. Udenrigsminister Abbas Araghchi sagde søndag, at Iran stadig afventer et officielt amerikansk svar gennem mæglerne, selv om Trump offentligt har sagt, at han har afvist forslaget.

Der er altså en vigtig forskel mellem afvisningen af én aftaletekst og sammenbruddet af hele forhandlingssporet. Lige nu er det første sket, men ikke nødvendigvis det andet.

Hormuzstrædet er samtidig mere end et diplomatisk stridspunkt. Det er en central passage for verdens oliehandel, og selv delvise begrænsninger kan få betydning langt uden for regionen. Trump sagde søndag, at mere end 20 millioner tønder olie var passeret gennem strædet fredag nat; en amerikansk forsvarsrepræsentant bekræftede over for Axios, at 22 millioner tønder var blevet eksporteret gennem strædet i det tidsrum.

Nu har forskere gjort noget tilsvarende med bor. De har fremstillet en ny struktur af rent bor, kaldet Imma-B₆₀, som kombinerer to egenskaber, der normalt ikke forbindes med grundstoffet: høj elektrisk ledningsevne og evnen til at deformeres uden straks at gå i stykker. Resultatet er offentliggjort i Nature Chemistry.

De kendte former af rent bor er typisk meget hårde, sprøde og dårlige elektriske ledere. Imma-B₆₀ er bygget anderledes. Strukturen består af grupper på 12 boratomer, der forbindes gennem mindre trekantede grupper af tre atomer og efterlader åbne områder i krystalgitteret.

Forskerne kom frem til strukturen ad en omvej. Først lod de bor reagere med natrium under højt tryk og fremstillede et natrium-bor-materiale. Derefter blev materialet opvarmet under vakuum, så natriummet næsten helt kunne fjernes igen. Tilbage stod det åbne skelet af boratomer.

Netop den åbne struktur ser ud til at være afgørende. Når materialet udsættes for belastning, kan atomlag forskyde sig langs hinanden gennem en mekanisme kaldet dislocation slip. I stedet for straks at sprække kunne materialet gennemgå omkring 23 procent plastisk deformation i forskernes målinger. Plastisk betyder her, at materialet ændrer form permanent; det springer ikke tilbage som en elastik.

Den elektriske forskel er endnu mere markant. Forskningsartiklen rapporterer en ledningsevne på omkring 900 siemens per meter, cirka syv størrelsesordener højere end β-bor — altså omkring ti millioner gange højere. Materialet har samtidig et meget lille elektronisk båndgab på under 0,2 elektronvolt.

Det betyder ikke, at der nu findes et nyt fleksibelt bor-materiale klar til elektronik eller industri. Det er foreløbig et laboratorieresultat, og fremstillingen kræver blandt andet højt tryk og efterfølgende behandling under vakuum.

Det måske mest interessante resultat er derfor ikke kun Imma-B₆₀ selv, men måden forskerne fremstillede det på: et andet grundstof bruges midlertidigt til at holde en struktur åben og fjernes derefter. En forsker, der ikke deltog i studiet, vurderer over for Nature, at metoden kan åbne en vej til en hel familie af materialer, som ellers er vanskelige at fremstille.