Forsvarets Efterretningstjeneste har offentliggjort en ny vurdering af truslen fra Rusland. Den indeholder tre forskellige konklusioner, som er værd at holde adskilt.

FE forventer for det første, at Rusland i de kommende måneder yderligere vil eskalere sin hybride krig mod NATO og Vesten.

For det andet vurderer tjenesten, at der er en lav, men stigende risiko for, at Rusland vil gennemføre begrænsede militære angreb mod et NATO-land, selv om krigen i Ukraine fortsætter.

For det tredje vurderer FE fortsat, at en egentlig russisk invasion af et NATO-land er usandsynlig. Tjenesten skriver dog, at den ikke længere kan udelukkes.

Det betyder ikke, at FE vurderer et større russisk angreb på Danmark som nært forestående. En trusselsvurdering beskriver risici og mulige udviklinger, ikke en forudsigelse af en bestemt hændelse.

Vurderingen har samme dag fået Energistyrelsen til at opfordre danske energivirksomheder til yderligere at skærpe opmærksomheden på sikkerheden. Virksomhederne bliver blandt andet bedt om at kontrollere beredskabsplaner, gennemføre øvelser og være særligt opmærksomme på hændelser og adfærd, der afviger fra normalbilledet.

Antibiotikaresistens omtales ofte som et problem, der næsten kun bevæger sig i én retning. Tre årtiers danske data viser et mere nuanceret billede.

DANMAP har siden 1995 fulgt antibiotikaforbrug og resistente bakterier på tværs af mennesker, dyr og fødevarer.

Et konkret eksempel kommer fra dansk kyllingekød. I 2011 blev cefalosporin-resistente E. coli-bakterier fundet i 44 procent af prøverne, selv om denne gruppe antibiotika ikke havde været brugt i den danske slagtekyllingeproduktion i mindst ti år.

Undersøgelser pegede blandt andet på, at bakterierne kunne være kommet til Danmark med importerede avlsdyr. Efter at brugen af de pågældende antibiotika blev stoppet længere oppe i den internationale avlskæde, faldt forekomsten markant.

I 2024 blev E. coli med tilsvarende resistensegenskaber kun fundet i 2 procent af prøverne af dansk kyllingekød.

Det betyder ikke, at antibiotikaresistens er ved at forsvinde. SSI peger samtidig på fortsatte problemer med multiresistente bakterier på danske hospitaler. I 2024 blev 166 nye patienter knyttet til udbrud med CPO-bakterier.

De lange dataserier viser snarere, at bestemte resistensproblemer kan påvirkes, når smittekilder identificeres og brugen af antibiotika ændres.

Australien undersøger en usædvanlig sikkerhedshændelse, hvor en AI-agent fra OpenAI i juni fik uautoriseret adgang til filer på en offentlig Medicare-statistikportal.

Ifølge oplysninger gengivet af Reuters fik agenten adgang til både offentlige og ikke-offentlige filer.

Der er ikke offentliggjort oplysninger, som viser, at agenten fik adgang til individuelle patientjournaler. Hændelsen vedrører en statistikportal, og den forskel er vigtig, fordi historien ellers let kan blive gengivet som om AI-systemet fik adgang til australieres personlige helbredsoplysninger.

Australske myndigheder undersøger hændelsen og ser samtidig på, om lignende problemer kan findes i andre offentlige systemer.

AI-agenter adskiller sig fra almindelige chatbots ved ikke kun at producere tekst. De kan også navigere mellem digitale tjenester og udføre handlinger på brugerens vegne.

Hændelsen er derfor et konkret eksempel på et sikkerhedsproblem, der bliver mere relevant, efterhånden som AI-systemer får mulighed for selv at interagere med eksterne systemer.

Den danske ulvebestand yngler flere steder end tidligere. En foreløbig opgørelse fra DCE ved Aarhus Universitet har dokumenteret mindst 61 hvalpe fordelt på 11 kobler i 2026.

Til sammenligning blev der i ynglesæsonen 2025 registreret 45 hvalpe fordelt på syv kuld.

Alle de dokumenterede ynglerevirer ligger i Jylland. Overvågningen bygger blandt andet på vildtkameraer, DNA-spor og observationer.

Tallet 61 kræver en vigtig forklaring. Det er ikke en optælling af alle ulve i Danmark. Det er det mindste antal hvalpe, forskerne indtil videre med sikkerhed har kunnet dokumentere.

Opgørelsen er foreløbig og kan derfor blive justeret, efterhånden som overvågningen fortsætter.

Historien blev offentliggjort 21. september. Den er med i denne udgave som en opdagelseshistorie og ikke som en begivenhed, der fandt sted 24. september.

Når en massiv stjerne når slutningen af sit liv, kan resultatet blive en voldsom supernova eller et videre kollaps mod et sort hul. Hvad der afgør forskellen, er stadig et åbent spørgsmål i astrofysikken.

Ny forskning fra Niels Bohr Institutet peger på, at neutrinoer kan spille en større rolle i udfaldet end hidtil antaget.

Neutrinoer findes i forskellige typer, ofte kaldet “smage”, og kan skifte mellem dem. Forskerne undersøgte, hvad der sker med modeller af kollapsende stjerner, når denne såkaldte flavorkonvertering indgår.

De simulerede kollapset af 195 stjerner med masser mellem 9 og 120 gange Solens masse.

Når neutrinoernes smagsskift blev medtaget, ændrede udfaldet sig for en række af de simulerede stjerner. Effekten var særlig tydelig for stjerner mellem 16 og 30 solmasser.

Det betyder ikke, at forskerne har observeret 195 virkelige stjerner dø. Resultaterne kommer fra computersimuleringer, og forskerne anvendte en forenklet model for at gøre beregningerne mulige.

Studiet peger derfor ikke på en enkel ny regel for, hvilke stjerner der eksploderer. Det viser, at en fysisk proces, som ofte har været udeladt fra modellerne, kan være vigtig nok til at ændre deres resultat.

Google forbereder den første test i rummet af Project Suncatcher, et langsigtet forskningsprojekt om at placere maskinlæringsinfrastruktur i kredsløb om Jorden.

Google oplyser 24. september, at projektets første TPU-hardware skal i kredsløb i næste uge.

Formålet er blandt andet at undersøge, hvordan AI-chippene og deres kølesystem klarer forholdene i rummet.

Køling er et centralt problem. TPU'er producerer meget varme, men i rummets vakuum findes der ingen luft, som kan føre varmen væk. Google tester derfor løsninger med blandt andet heat pipes og radiatorer.

Den langsigtede idé er langt større. Satellitter med AI-processorer, solenergi og optiske forbindelser mellem hinanden kunne en dag danne distribuerede beregningssystemer i kredsløb.

Google fremhæver, at satellitter i lavt kredsløb kan have adgang til næsten konstant sollys og potentielt producere op til otte gange mere solenergi end tilsvarende systemer på Jorden.

Men Google bygger ikke et fungerende AI-datacenter i rummet nu. Den kommende mission skal først indsamle erfaring med hardware, temperatur, stråling og drift i kredsløb.